Jo tidligere vi tager fat i problemet, jo nemmere er det at finde gode løsninger og genskabe den gode balance i barnets liv.

”Bump på vejen” er en del af et helt almindeligt liv. Derfor vil alle børn med stor sandsynlighed opleve, for en kort eller længere periode, at være i mindre god trivsel.

Hvis I som forældre ser et mønster eller andre tegn på, at jeres barn føler sig ”ved siden af”, så tag fat i os. Vi vil hellere komme lidt for tidligt i gang end for sent.

Vi vil gerne forebygge og sætte ind tidligt med et ekstra fokus. Vi ved, at jo tidligere vi tager hånd om eventuelle problemstillinger, jo nemmere er det at finde løsninger og skabe balance i børnenes liv.

Når vi står sammen og gør børns hverdagsliv og trivsel til et fælles ansvar, har alle børn bedre chancer for at:

  • Opleve livsglæde
  • Opleve tryghed gennem sammenhæng mellem hjem og dagtilbud/skole
  • Mestre færdigheder og kompetencer

Tag gerne fat i dit barns sundhedsplejerske, dagplejer, kontaktpædagog eller kontaktlærer. Så finder vi løsninger sammen.