Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Ofte stillede spørgsmål

- Kan jeg få at vide, om mit barn trivselsmæssigt er i rød position?
Du kan altid henvende dig til dit barns institution eller skole og få oplyst, hvordan dit barn trives.
Vi vil altid gerne i dialog med jer som forældre om jeres barns trivsel – og I kan trygt stole på, at vi kontakter jer, hvis der er udfordringer. Så svaret her er JA – institution eller skole vil kontakte dig.
Formålet med Handleguiden og farverne er at sikre, at alle børn i Middelfart trives.

 

- Hvordan kan jeg finde ud af, hvilken farve/position mit barn er vurderet til?
Du kan altid henvende dig til dit barns institution eller skole og få oplyst, hvordan dit barn trives.
Vi vil altid gerne i dialog med jer som forældre om jeres barns trivsel – og I kan trygt stole på, at vi kontakter jer, hvis der er udfordringer.

 

- Hvad nu hvis jeg er uenig i vurderingen af mit barn?
Det er ikke unormalt, at skole/institution og hjem opfatter børns trivsel forskelligt – derfor vil vi altid gerne i dialog med dig – særligt hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Oplever du, at der sker små eller store ændringer i jeres barns måde at være på, så tag fat i os. Gennem dialogen kan vi sammen undersøge, hvad det konkret kan handle om, hvad vi selv kan gøre, hvem det kan være relevant at inddrage.
Hvis I som forældre ser et mønster eller andre tegn på, at jeres barn føler sig ”ved siden af”, så tag fat i os. Vi vil hellere komme lidt for tidligt i gang - end for sent.

 

 - Bliver farverne registreret?  Hvem får det at vide?
Formålet med Handleguiden for børns trivsel og farverne er at sikre, at alle børn i Middelfart trives.
Vi gør dette arbejde for at sikre, at der ikke er noget, der IKKE bliver opdaget!
Beskrivelsen af vores arbejde med trivslen følger børnene, så vi er sikre på, at overgangene mellem institutioner og skoler kan ske så gnidningsløst som muligt. Særligt ved skift er det vigtigt, at information om børnenes trivsel ikke går tabt.
Materialet fra de generelle trivselsmålinger anonymiseres, før det sendes videre fra skolen/institutionen/dagplejen. 

 

- Har jeg ikke ret til at vide, hvad I vurderer om mit barn?
Farverne er et effektivt redskab for fagprofessionelle -med forskellig faglig baggrund- til at spore sig ind på den rette indsats så hurtigt som muligt.
Vi gør det for at sikre, at der ikke er noget, der IKKE bliver opdaget!
Du kan være sikker på, at uanset hvilken skole eller institution dit barn går på, er der samme omsorg for trivslen. Er der udfordringer, kan du være helt sikker på, at institutionen/skolen kontakter dig.

 

- Hvad hvis jeg ikke vil have, at I vurderer mit barn?
Hensigten er, at alle vore børn skal trives – vi skal derfor også have dit barn med!
Vi har altid arbejdet med børnenes udfordringer – vi har blot nu en mere systematisk metode, der sikrer, at vi kommer rundt om alle med vores Handleguide.
Jo tidligere vi tager fat i problemet, jo nemmere er det ofte at finde gode løsninger og genskabe den gode balance i barnets liv.
Når vi står sammen og gør børns hverdagsliv og trivsel til et fælles ansvar, har alle børn bedre chancer for at trives.

 

- Mit barn skal da ikke være en farve !
Hensigten er, at alle vore børn skal trives – vi skal derfor også have dit barn med!
Farverne bruges til effektivt at spore sig ind på den rette indsats hurtigst muligt.
Farverne er et effektivt redskab for fagprofessionelle -med forskellig faglig baggrund- til at spore sig ind på den rette indsats så hurtigt som muligt.
Vi vil altid gerne i dialog med jer som forældre om jeres barns trivsel – og I kan trygt stole på, at vi kontakter jer, hvis der er udfordringer.

 

- Bliver der så ikke gjort noget for børnene i grøn position?
Vi vil altid arbejde med alle børnenes trivsel– vi har blot nu en mere systematisk metode, der registrerer udfordringerne og sikrer, at vi kommer rundt om alle med vores Handleguide.
Formålet med Handleguiden for børns trivsel og farverne er blot at sikre, at alle børn i Middelfart trives.
Du kan være sikker på, at uanset hvilken skole eller institution dit barn går på, er der samme omsorg for trivslen, og du kan også altid som forældre selv gøre en positiv forskel for trivslen.

 

- Hvad kan jeg bidrage med som forældre?
Jo mere du som forældre støtter op om børnefællesskabet – jo bedre trives alle børn.
Det kan virke banalt, men en god og venlig stemning blandt jer i forældregruppen er et godt signal til børnene om, at I kan lide hinanden - og det smitter!
Børn spejler sig i de voksne, de omgås med og kopierer i stor stil den adfærd, de møder i det daglige. Så jo bedre vi voksne er til at omgås hinanden, jo bedre bliver børnene også til det. Og jo bedre børnegruppen fungerer, jo hurtigere kan vi hjælpe det enkelte barn tilbage i god trivsel.
Et godt sted at starte vil også være at afstemme forventninger i den brede forældregruppe. Her har forældrerådene og forældrebestyrelserne en aktiv rolle at spille.
Samtidig vil sundhedsplejerskerne, dagplejerne, pædagogerne og lærerne altid være til rådighed i forhold til at hjælpe jer forældre med vejledning om gode initiativer, som fremmer trivslen i fællesskabet og hos jeres egne børn.

 

 - Hvor kan jeg finde mere information?
Hvis du ønsker at læse mere om Handleguiden for børns trivsel i Middelfart kan du se hele arbejdsgrundlaget her:  http://handleguiden.middelfart.dk/